CDC udsender eksperter til Ohio for at undersøge udbrud af cyclosporiasis

Antinukleære antistoffer, almindeligt kendt som ANA, er proteiner produceret af immunsystemet, som ved en fejl angriber kroppens egne celler og væv. Disse antistoffer retter sig mod komponenter i cellekernerne, som indeholder genetisk materiale og andre vitale strukturer. Hos raske individer beskytter immunsystemet normalt kroppen mod fremmede indtrængere som bakterier og vira. Når antinukleære antistoffer imidlertid er til stede, har immunsystemet vendt sig mod kroppens egne celler, en tilstand der er karakteristisk for autoimmune sygdomme.

ANA-testen er en blodprøve, der bruges til at påvise tilstedeværelsen af disse antistoffer i blodbanen. Sundhedspersonale bestiller typisk denne test, når patienter viser symptomer, der tyder på en autoimmun lidelse, såsom vedvarende ledsmerter, uforklarlig feber, kronisk træthed, hududslæt eller muskelsvaghed. Testen er særligt nyttig til at diagnosticere tilstande som systemisk lupus erythematosus, Sjögrens syndrom, sklerodermi og blandet bindevævssygdom. En positiv ANA-test bekræfter ikke en specifik sygdom, men indikerer, at yderligere testning kan være nødvendig for at identificere den præcise autoimmune tilstand.

ANA-testen udføres ved hjælp af en metode kaldet indirekte immunfluorescens, hvor en patients blodprøve blandes med celler på en objektglas. Hvis antinukleære antistoffer er til stede, binder de sig til cellekernerne og skaber et fluorescerende mønster, når de ses under et specielt mikroskop. Resultater rapporteres som enten positive eller negative, og positive resultater inkluderer en titer, der angiver koncentrationen af antistoffer. Fluorescensmønsteret kan også give fingerpeg om, hvilken autoimmun sygdom der kan være til stede, med mønstre beskrevet som homogene, plettede, nukleoære eller centromer.

Det er vigtigt at forstå, at en positiv ANA-test ikke automatisk betyder, at nogen har en autoimmun sygdom. Lave niveauer af antinukleære antistoffer kan findes hos raske individer, især hos ældre voksne og kvinder. Visse lægemidler, infektioner og andre medicinske tilstande kan også forårsage midlertidige positive resultater. Omvendt kan nogle mennesker med autoimmune sygdomme have negative ANA-tests, især tidligt i sygdommen eller ved visse typer af tilstande. Derfor fortolker læger ANA-resultater sammen med kliniske symptomer, fund fra fysisk undersøgelse og andre laboratorietests for at stille en nøjagtig diagnose.